Den ny rege­ring og EU-formandskabet

Den dra­ma­ti­ske finan­si­elle krise i EURO-landene kan hur­tigt gøre den nye rege­rings mange pla­ner til ren ønske­tænk­ning. Både split­telse, eks­port, regio­nal udvik­ling og demo­grafi er spørgs­mål, som må tages alvor­ligt og adres­se­res af en ny regering.

Der er mange mulige udfald af den nuvæ­rende krise. Væl­ter EU-zonen helt? Bli­ver den split­tet op eller går Græken­land ban­kerot? Spørgs­må­lene har stor ind­fly­delse på den poli­ti­ske og økono­mi­ske situ­a­tion for dan­ske virksomheder.

Hvis uroen i EU fort­sæt­ter bli­ver det enormt svært at skabe til­stræk­ke­lig jobvækst i den pri­vate sek­tor. Hvis denne vækst ude­bli­ver, vil de for­de­lings­po­li­ti­ske over­vej­el­ser på Chri­sti­ans­borg blive en dis­kus­sion af tab og nedskæ­rin­ger. Ikke et spørgs­mål om for­de­ling af bedre muligheder.

EU-formandskabet er en af den nye rege­rings før­ste opga­ver. Det dan­ske ansvar har dog slet ikke spil­let en rolle i valg­kam­pen. EU og Dan­marks for­hold til de andre EU-lande er afgø­rende for beskæf­ti­gel­sen i Dan­mark, og det er værd at reflek­tere over den frem­ti­dige situ­a­tion i EU. Hvad er den nye rege­rings respons, udover at gøre som VK-regeringen, ”at holde orden i eget hus”?

EU er sta­dig stærkt…
Inden dom­me­dags­mel­din­gerne får alt og alle til at gå i sort, er det værd at erin­dre, at EU som hel­hed fort­sat er kon­kur­ren­ce­dyg­tigt og rigt. 10 af ver­den mest kon­kur­ren­ce­dyg­tige lande er i EU og EU’s sam­lede økono­mi­ske out­put udgør ca. 30 pct. af ver­dens sam­lede output.

EU er ver­dens stør­ste eks­por­tør og stør­ste han­del­sen­hed af både varer og ser­vice. EU har fast­holdt sin andel af ver­dens­hand­len i en tid hvor alle har fryg­tet øget kon­kur­rence fra BRIC-landene, og mens både USA og Japan har tabt markedsandele.

EU er fort­sat ver­dens­do­mi­ne­rende, når det gæl­der om at til­trække uden­land­ske inve­ste­rin­ger, og EU er som hel­hed den stør­ste inve­stor i både USA og i BRIC-landene. I det sid­ste årti har EU inve­ste­ret 35 pct. mere i resten af ver­den end omvendt og det har skabt et posi­tivt afkast på ca. 75 mia. EURO.

Ende­lig er EU’s sam­lede arbejds­styrke gene­relt bedre uddan­net og træ­net end arbejds­styr­ken i stør­ste­delen af resten af ver­den. Det er vig­tigt at disse styr­kepo­si­tio­ner fast­hol­des og udvik­les og dan­ske inter­es­ser må ses i dette lys.

…men udfor­drin­gerne består
Der er spe­ci­elt fire store udfor­drin­ger og mulig­he­der som den kom­mende rege­rin­gen må for­holde sig til i løbet af den peri­ode, hvor Dan­mark vare­ta­ger formandskabet.

Split­telse i EU
For det før­ste er EU split­tet. Den nord­lige del har et højt uddan­nel­ses­ni­veau, er gode til at innovere og har en stor højværdi-eksport. Den syd­lige del har store offent­lige under­skud, megen offent­lig og pri­vat gæld og en util­freds­stil­lende kon­kur­ren­ce­evne. Østeu­ropa er hårdt ramt af kri­sen og kon­kur­re­rer på løn– og arbejds­vil­kår med bl.a. BRIC landene.

Denne split­telse stil­ler store krav til sam­ar­bej­det i EU. Skal Dan­mark med­virke til at bygge bro eller blot hytte sit eget skin og lægge sig på bag­hjul af Tyskland?

En øget ind­sats for eks­por­ten
For det andet må EU øge eks­por­ten og en øget ind­sats på nærmar­ke­derne, for­stået som Rusland, Tyr­kiet, dele af mel­le­mø­sten og Nord­afrika er et godt bud, da de fak­tisk udgør et større sam­han­dels­po­ten­ti­ale end både Kina og Indien.

Hvad er dan­ske inter­es­ser i denne sam­men­hæng og hvad er den dan­ske rege­rings poli­ti­ske pri­o­ri­te­ring i disse områ­der bort­set fra eks­portam­bas­sa­dø­rer, aktiv krigs­del­ta­gelse og damage-control i for­læn­gelse Muham­med tegningerne?

Den regio­nale udvik­ling
For det tredje må struk­tur– og soci­al­fonds­mid­lerne vur­de­res. De sid­ste års udvik­ling viser, at en menings­fuld udnyt­telse af fonds­mid­lerne mang­ler i store dele af EU. Der er såle­des få kri­se­kom­pen­se­rende eller struk­tur­ud­vik­lende effek­ter af akti­vi­te­terne i Østeuropa.

Hvad er hold­nin­gen her? Skal Dan­mark have flere mid­ler når Østlan­dene ikke kan anvende dem? Skal denne form for udvik­lings­po­li­tik drop­pes? — eller skal vi for­søge igen?

Aldring og ind­van­dring
For det fjerde kom­mer vi snart til at mærke kon­se­kven­serne af EU’s aldrende befolk­ning. En gen­nemtænkt ind­van­dring er nød­ven­dig for at sikre den frem­ti­dige arbejdsstyrke.

Hvor­dan spil­ler det sam­men med Dan­marks ind­van­drings­po­li­tik og vores (mang­lende) ser­vice over­for højtud­dan­net uden­landsk arbejdskraft?

Oven­stå­ende er blot nogle af de pro­blem­stil­lin­ger vi ikke fik svar på under valg­kam­pen. Det ændrer ikke på at det meget hur­tigt bli­ver 1. januar 2012 — så svar udbedes!

The fol­lowing two tabs change con­tent below.
Peter Plougmann

Peter Ploug­mann

Direk­tør og inde­ha­ver, mag.scient.soc.
Peter Ploug­mann har i mere end 24 år arbej­det med arbejds­mar­keds­for­hold og erhverv­s­ud­vik­ling inden for poli­tisk admi­ni­stra­tion, forsk­ning, råd­giv­ning og under­vis­ning. Han har bety­de­lig erfa­ring med sce­na­rio­ud­vik­ling som stra­te­gisk værk­tøj for offent­lige og pri­vate virksomheder.
 

Tags: , , , , , , , , ,

 
 
 
 
 
 

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

 

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>